Iværksætterhåndbogen

Om Iværksætterhåndbogen

Der er stort fokus på iværksætteri i samfundet i dag. Iværksættere – især dem med vækst- og eksportpotentiale – bliver ofte omtalt som en redning for et kriseramt Danmark, og enhver undervisnings- og uddannelsesinstitution forventes at tilbyde undervisning i iværksætteri.

Samtidig findes der en række stærke myter og fordomme i samfundet om iværksættere, og der fortælles mange historier om, hvad der kendetegner en RIGTIG iværksætter – både ud fra en barsk "røven på kogepladen" retorik og en virkelighedsfjern, lyserød drøm om "passiv indtægt". Det kan være meget svært at identificere sig med disse historier og rollemodeller, og det kan naturligt nok virke skræmmende og farligt at springe ud som selvstændig.

Med denne bog vil vi gerne udrydde disse myter og fordomme – eller i hvert fald nuancere dem kraftigt – ved at dele dels vores egne erfaringer, dels erfaringer fra en række meget forskellige iværksættere.

Samtidig ønsker vi at støtte indsatsen i forhold til iværksætteri ved at fortælle, hvor enkelt og ufarligt det rent faktisk kan være at starte selvstændig virksomhed.

For den enkelte iværksætter – eller måske kommende iværksætter – er der mange tanker, der myldrer rundt i hovedet. Det er ikke alle sammen konkrete og fornuftige overvejelser, men også en masse uafklarede spørgsmål, frygt og forventninger.

Med denne bog håber vi at kunne hjælpe med at rydde op i mylderet, så det bliver lettere og mere overskueligt for den enkelte at blive afklaret i forhold til en fremtid som selvstændig – ud fra mottoet ”Når vi kan, så kan du også!”

Vi præsenterer ikke én enkelt Stor Sandhed, for den findes ikke. Men vi viser, at tingene ikke behøver at være besværlige, og at der er mange veje til selvstændighed.

Bogen er en konkret gennemgang af de områder, vi selv – og andre – finder vigtige. Med udgangspunkt i praktiske erfaringer og ikke teori. Faktisk er det den bog, vi gerne selv ville have haft, da vi startede op.

Målgrupper

Bogen er tænkt som et støttende ”hands on” redskab for den, der enten overvejer at blive selvstændig eller måske er nystartet iværksætter.

Derudover kan bogen med fordel læses af rådgivere, som møder iværksættere i deres daglige arbejde – f.eks. ansatte på væksthusene, i jobcentre og fagforeninger / a-kasser samt revisorer, advokater og bankrådgivere – og ikke mindst af undervisere, som skal undervise i iværksætteri / entreprenørskab på forskellige niveauer.

Sidst, men ikke mindst, kan bogen indgå som praktisk, ikke-teoretisk lærebog i undervisningen i iværksætteri.

Se Iværksætterhåndbogens indholdsfortegnelse

Iværksætterhåndbogen kan købes i alle boghandlere, online og offline.
“… den praktiske håndbog der mangler… sproget kan forstås af alle … glimrende bud på en grundbog for iværksættere … Skal jeg vælge kun en bog er mit valg nærværende nye …”
Lektør: Carsten Güllich-Nørby, DBC
- citat fra lektørudtalelse
Iværksætterhåndbogen får 5 stjerner i Børsen

5 stjerner i Børsen

"Hvis du kun skal læse én bog om iværksætteri, så skal det være denne orange bog. Den er alle pengene værd."
Børsen anmeldelse af Iværksætterhåndbogen den 14. januar 2015.

Køb Iværksætterhåndbogen

Dorthe Klyvø, tekstforfatter og indehaver af Klyvø Tekst, medforfatter af Iværksætterhåndbogen.
Fotograf Birgit Skou

Dorthe Klyvø

Medforfatter til Iværksætterhåndbogen.
Oversætter, forfatter, tekstforfatter, ghostwriter, bogredaktør, korrekturlæser.
Læs mere om Dorthe Klyvø >
Hanne Wick, Wick Kommunikation ApS. Kommunikationsrådgiver, iværksætterrådgiver, oplægsholder og medforfatter til Iværksætterhåndbogen.
Fotograf Birgit Skou.

Hanne Wick

Medforfatter til Iværksætterhåndbogen.
Iværksætterrådgiver, oplægsholder, underviser.
Kommunikationsrådgiver med fokus på online kommunikation og markedsføring.
Læs mere om Hanne Wick >