Birgitte Bjøreng

Birgitte Bjøreng er indehaver af BjørengKlinik, der tilbyder behandling, træning og diverse velværetilbud. Kernen i virksomheden består i at tilbyde hver enkelt klient en individuel løsning inden for fysioterapi, pilates, kostvejledning, akupunktur og massage. Hun startede BjørengKlinik i 2009, og vi interviewede hende i 2014 i forbindelse med første udgave af Iværksætterhåndbogen.

Birgitte Bjøreng er fysioterapeut, lymfødemterapeut, RAB-godkendt akupunktør og certificeret STOTT Pilates-instruktør.

Selvom Birgittes far var selvstændig advokat, blev der ikke talt om iværksætteri og selvstændig virksomhed i hendes hjem.

Som flere andre af vores interviewede iværksættere overvejer Birgitte også at ændre virksomhedsformen til anpartsselskab på et tidspunkt. Men lige nu og her driver hun sin virksomhed som personligt ejet virksomhed, og det fungerer godt. Birgitte har ikke ansatte. I stedet fungerer klinikken i et samarbejde med andre selvstændige behandlere, eller ”indlejere”, som det kaldes i klinikken.

Det var ikke lige ud ad landevejen for Birgitte at starte virksomhed

Birgitte overvejede i nogle få måneder, om hun skulle stifte sin virksomhed, og langsomt modnedes tanken. Men det var ikke let. Hun fortæller: ”Det var ikke let at få mig selv til at tro på projektet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det ville blive svært og helt vildt op ad bakke.”

Birgitte fortæller videre, at hun i de første 2-3 år havde en klump i maven hver dag af bekymring. ”Det var ikke sundt! Det var faktisk sygt! Men det har givet mig så meget krudt i røven,” forklarer Birgitte og fortsætter:

"Der har ikke været mange pauser i de sidste to år, og jeg har så travlt, at jeg indimellem står op og spiser frokost, hvilket jo ikke hænger sammen med mine anbefalinger til mine kunder! Men det illustrerer virkeligheden for mange behandlere, og det er vigtigt at huske på, at man har et produkt - man er ikke sit produkt. Selve produktet er i orden, også selvom vi ikke altid selv kan leve op til vores egne anbefalinger.”

Birgitte har løbende overvejelser om, hvordan hun kan udvikle og ekspandere sin klinik blandt andet med flere og større lokaler. Hun kan også på sigt se sig selv udbyde foredrag og workshops.

Særlige udfordringer for behandlere

For behandlere er der en særlig udfordring omkring det såkaldte ”ydernummersystem”.
Et ydernummer er et nummer, der er tilknyttet personer, der ”yder” noget - altså behandlere som læger og fysioterapeuter. Når behandleren har købt et ydernummer, betaler sygesikringen godt en tredjedel af behandlingens pris.

”Men der er kun et begrænset antal ydernumre i et område, og et ydernummer er bundet til en fysisk klinik. Når fysioterapeuten går på pension, sælges ydernummeret. P.t. er prisen for et ydernummer i Aarhus ca. 1 million kroner,” fortæller Birgitte.

Som behandler betyder det, at man fra starten skal forrente en million kroner og samtidig også betale husleje. Og eftersom en behandling koster omkring 500 kroner i timen, er det hårdt arbejde at starte op som fysioterapeut.

”Vi har ikke noget ydernummer, og derfor koster vores behandlinger mere. Det betyder, at vi skal gøre tingene rigtigt, rigtigt godt, og at klinikken skal være et ekstra godt og lækkert sted,” forklarer Birgitte.

Hvad sagde familie og venner til din beslutning?

Birgitte oplevede stor opbakning og støtte fra familie og venner. Selv fra en såkaldt ”livrem-og-seler” familie, som hun betegner den. Hun forklarer, at familiens opbakning var afgørende for hendes beslutning.

”Min mor passede vores søn i de første mange måneder, min far gav mig værdifuld rådgivning, og min mand støttede mig. Der blev ikke sat spørgsmålstegn ved min beslutning fra mine nærmeste,” fortæller Birgitte.

Ingen ubehagelige overraskelser - tværtimod!

Birgitte har ikke fået ubehagelige overraskelser, men har tværtimod erfaret, hvor meget man kan skabe, når man går ind for det.

”Jeg har fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre”, siger Birgitte. ”Selvom jeg gjorde noget, jeg ikke havde erfaring med, er det lykkedes! Og så har det været en utroligt positiv oplevelse at mærke familiens støtte og opbakning.”

Hendes største udfordring er at holde pulsen nede og hvile mere i visheden om, at det nok skal gå.

”Det ville være det sundeste for mig at slappe mere af, men samtidig giver spændingen og usikkerheden mig også motivation til at få succes.”

Selvom Birgitte godt kan ønske sig at være fastansat og få løn ind på kontoen hver måned, er hun lykkelig for at være startet op som selvstændig.

Hvad skal der til for at blive iværksætter - nogle gode råd?

”Paradoksalt nok tror jeg, det kræver både en god portion tro og en god portion tvivl,” smiler Birgitte og fortsætter: ”Man skal gøre sig sindssygt umage og have masser af ildhu. Og så skal man opføre sig ordentligt over for andre. Altid. Værdierne i ens virksomhed skal afspejle ens personlige værdier.”

Birgitte vil anbefale, at man søger god rådgivning, før man starter virksomhed. ”Man skal tage sig selv seriøst og opsøge rådgivere, der møder en som en seriøs, potentiel virksomhedsejer!" siger hun og fortsætter: ”Men man skal også huske at få løbende rådgivning efter at være startet. Så man kan udvikle sin virksomhed”.

Birgitte anbefaler, at man giver sit projekt en 3-4 år og ser, om idéen holder. Og at man som kvinde overvejer, om man har fået de børn, man vil have. ”Det danske system er ikke indrettet på iværksættere, der også vil have børn. Skatten går til de offentligt ansattes barsel,” slutter Birgitte.

Læs mere om Birgitte Bjøreng og Bjøreng Klinik