Bodil Møller
Vi interviewede Bodil Møller i 2014 i forbindelse med første udgave af Iværksætterhåndbogen.
Fru Møllers Mølleri er en gårdbutik med salg af mel, korn (malet på egen mølle af eget korn), brød, kage, samt kød fra egne dyr og i samarbejde med gode kødkvægsavlere. Dertil også hjemmesyltet frugt og grønt, vin, mejeriprodukter, kaffe fra samarbejdspartneren Chulumenda Farm Coffee, grøntsager fra Tunø, ost fra Økoged og Grønt samt meget mere. Alle varer kommer helst fra lokale avlere og producenter, og Fru Møllers Mølleri sylter selv syltetøj, asier, rødbeder, græskar osv.
Udover gårdbutikken ejes også restauranten Madhimlen, der dog er bortforpagtet.
Endelig har gårdbutikken rod i to gårde, dels Saksildgården med 500 søer, samt Bjerager Hougaard med fritgående slagtesvin i sommerhalvåret. Også 50 får bliver det til, og naturligvis er Fru Møllers Mølleri selvforsynende med korn både til møllen og til søerne.
I 1994 overtog Bodil Møller forældrenes gård sammen med sin mand, Kim, der også er landmand. I 2007 åbnede de så Fru Møllers Mølleri. Både landbrug og Fru Møllers Mølleri ligger i en personligt ejet virksomhed. Bodil og hendes mand ejer virksomheden sammen og har talt med deres revisor om mulighederne for at skille selve gårdbutikken fra. Men det er ikke umiddelbart forestående.
Vokset op med selvstændig virksomhed
Bodil Møller er vokset op med livet som selvstændig, eftersom hendes forældre også havde gård, og der blev talt om livet som selvstændig derhjemme. Om det med ikke at kende sin lønseddel og passe på, hvad man bruger. Dermed er Bodil vant til de vilkår og til at have is i maven. Hun mener selv, det har givet hende en god ballast.
Ansatte
Fru Møllers Mølleri har flere ansatte: ”Vi har fem ansatte i landbruget, heraf to i skånejob,” fortæller Bodil og fortsætter: ”I gårdbutikken har vi fire voksne ansatte, hvoraf to er på fuld tid og to på 32 timer ugentligt. Derudover har vi tilknyttet 2-3 piger, der hjælper fra tid til anden.”
Overtog forældrenes gård
Bodil ville faktisk gerne have været præst eller dyrlæge, men var for doven i skolen, som hun siger! ”Der var ikke andre til at overtage mine forældres gård, og jeg syntes faktisk godt om det. Der var ikke noget pres fra mine forældre,” fortæller Bodil.
Bodil mødte sin mand på landbrugsskolen og mener selv, det er afgørende, at de begge er landmænd. Ellers ville det ikke kunne gå.
”Vi arbejder sindssygt mange timer, og forståelsen for hinandens liv er vigtig. Vi ved begge, hvad det handler om. Min mand stammer også fra en landmandsfamilie,” fortæller Bodil.
Det var helt naturligt for Bodil at overtage forældrenes gård, men hun fortæller, at hun sikkert ville have overvejet det grundigere, hvis hun havde skullet købe en gård i fri handel. Eftersom hendes mor døde, da Bodil var i tyverne, begyndte hun at hjælpe på gården og med administrationen, og det blev en naturlig ting at overtage gården.
Udfordringer før og efter start?
”Faktisk var den eneste udfordring før start det rent økonomiske. Det er gælden, man tænker på - når man skal låne ti millioner,” siger Bodil.
Men efterfølgende dukkede andre udfordringer op.
”Det kan godt være udfordrende at skulle møde andre menneskers syn på en selv. Hvordan de ser på en, når de hører, man er landmand,” fortæller Bodil. Men der er også andre, mere vanskelige ting, at forholde sig til.
”Man arbejder jo 70 timer om ugen og falder i søvn til forældremøderne,” smiler Bodil og fortsætter: ”Når jeg ser på vores børn, tænker jeg, at man vist godt kunne have valgt et lettere liv. Også fordi det bliver mere og mere vanskeligt rent administrativt at være landmand. Man skal næsten have en bachelor for at kunne finde ud af det. Det handler ikke længere om at være en god landmand eller et ordentligt menneske. Der er SÅ meget papirarbejde.”
Men Bodil fortæller også, at landbrugsskolerne i dag gør mere ud af at klæde de unge bedre på. Og det er muligt at bygge moduler oven på uddannelsen og blive dygtig til administration.
”Man kan jo betale sig fra det og først og fremmest lave de ting, der gør en glad. Man kan uddelegere de ting, man ikke selv kan finde ud af,” tilføjer Bodil.
Det mest positive ved at være selvstændig
Bodil fortæller, at det mest positive er at udrette noget, man kan se resultatet af.
”Jeg kan godt lide at se mine hænders arbejde. Begge mine søstre er sygeplejersker, og de elsker at komme her og hjælpe, fordi det er et erhverv, hvor man kan se og nyde resultatet,” fortæller Bodil.
Det mest negative?
”Jamen, det er alt det papirarbejde, som man synes er til for andre og ikke for en selv,” siger Bodil. Hun føler, der ligger en mistillid i systemet, der fører til alt for meget kontrol.
”Man bliver jo heller ikke så økonomisk fri, som man havde håbet. Og det kan godt være et åg, der dæmper glæden,” forklarer Bodil og fortsætter: ”I øjeblikket holder gårdbutikken lukket mandag og tirsdag, og de dage arbejder jeg på kontoret med økonomien, administration og så videre. Det er de hårdeste dage, men heldigvis glemmer jeg det igen, når jeg får produceret noget.”
Vigtige egenskaber for en iværksætter
”Det er vigtigt, at man er glad for det, man laver,” siger Bodil, ”ellers skal man lade være. Man skal være glad for hverdagene, for der er ikke nogen fast løncheck og ikke seks ugers ferie om året.”
”Man skal være glad for at gøre en forskel - og stolt af det. Og i mit tilfælde skal man også være glad for at se andre mennesker og få gæster i butikken,” forklarer Bodil.
Læs mere om
Fru Møller