Ina Gröne

Interview fra 2014.

Ina Gröne driver Grönes Café, der ligger i Frichsparken i Aarhus. Hun har altid været optaget af at lave god mad, men havde ikke forestillet sig, det skulle danne basis for en levevej.

Ina er uddannet cand. interpret. i fransk med tysk som bifag og har arbejdet som projektleder tidligere, men kom ved et tilfælde i gang som ”kogekone”. I 2003 startede hun med at drive kantine i et kontorfællesskab i Frichsparken i Aarhus. I dag er det caféen samt take-away, catering og kulinarisk teambuilding, der fylder hendes arbejdsliv.

Ejerform

Ina har drevet caféen som personligt ejet virksomhed, men var i færd med at ændre dette til et ApS, da vi snakkede med hende. Hun har valgt at skifte ejerform, fordi hun i dag har tre ansatte og dermed en langt større risiko både for sig selv og de ansatte. Tidligere var det ikke nødvendigt med ApS, der jo også betyder flere omkostninger omkring eks. regnskabsaflæggelse. Men som Ina siger: ”Jeg synes faktisk, det ville være lidt uansvarligt at drive virksomheden videre som personligt ejet virksomhed. Lønomkostningerne er store for mig, og der er flere penge på spil. Jeg har både faste medarbejdere og benytter også løse vikarer fra job til job.”

En familie af selvstændige

Ina stammer fra en lang række af selvstændige. Både hendes far, bror og bedstefar har været eller er selvstændige. ”Det har ligget lidt implicit, at vi er vant til at drive selvstændig forretning i vores familie,” fortæller Ina.

Hvad drev dig til at blive selvstændig?

Ina fortæller, at hun i mange år gik fra job til job uden helt at blive tilfreds nogen steder. ”Det endte altid med, at jeg var utilfreds og ikke følte, jeg fik, hvad der var blevet lovet,” smiler Ina og fortsætter: ”Når jeg pegede på problemet, var der jo flere fingre, der pegede tilbage på mig selv. Dette måtte jeg tage konsekvensen af, så jeg gav mig selv en pause på et år fra fast job til at bygge noget op.”

Ina tog udgangspunkt i sine erfaringer som projektleder, fordi det var hendes udgangspunkt, og der hendes formelle kompetencer lå.

”Jeg lavede blot en helt simpel handlingsplan og tænkte, at det ikke var nogen skam at vende tilbage til fast job, hvis det ikke gik,” siger Ina.

Men timingen var også rigtig for Ina i forhold til familie og børn. Ina startede som iværksætter, da hendes børn havde fået en alder, der gjorde det muligt at arbejde meget og være meget hjemmefra.

”Det var et personligt valg, at jeg ikke sprang ud i det tidligere. Jeg var ikke klar til det, før børnene var ældre,” forklarer Ina og uddyber: ”Jeg vidste fra min familie, at det er benhårdt arbejde at være selvstændig. Så jeg ville ikke starte på det med små børn.”

Samtidig havde Ina også sørget for at spare lidt op, så hun havde startkapital og ikke skulle begynde med at tage lån.

Følte du, der var forhindringer, da du startede?

”Jeg er et meget spontant menneske, så da jeg fik tanken om at starte, var beslutningen taget. Jeg var ikke i tvivl om, at selvfølgelig kunne jeg starte egen virksomhed,” forklarer Ina. Men samtidig var og er hun også meget bevidst om, at hun vil kunne leve af sin virksomhed. Og at hvis det ikke er sjovt, vil hun til hver en tid være klar til at vende tilbage til en fastansættelse igen.

”Jeg kan godt lide at blive udfordret og at blive presset til kanten. Jeg kommer hurtigt til at kede mig, og jeg tror, det er et vigtigt drive at have som selvstændig,” fortæller Ina og fortsætter: ”Det skal være sjovt at arbejde, og det må meget gerne også være svært. Man skal lægge energi i det og sætte sig selv på spil. Jeg fandt for eksempel ud af, at jeg faktisk godt kan lide at være chef og trives i den retning. Men man skal være parat til at bide tænderne sammen og knokle - også i økonomisk vanskelige tider - man må have drivet til at finde en løsning.”

Ina havde aldrig tænkt, at hun ikke kunne blive selvstændig og så ikke nogen forhindringer. ”Man kan, hvad man vil, tænker jeg,” siger Ina, der dog også understreger vigtigheden af at søge rådgivning og bruge både rådgivere og omverden til at spille bold opad. Så kan man efterfølgende tage sine egne beslutninger.

Hvordan blev det så, da du startede?

Ina havde sat sig det mål at bruge et år til halvandet til at finde ud af, hvad hun ville. Da hun gik i gang med at lave mad professionelt, blev udfordringen at træne sig inden for dette område. Hun brugte så omkring to et halvt år på at lære at blive professionel. Hun lærte håndværket fra bunden som professionel kok/kogekone.

”Min uddannelsesmæssige baggrund og mine erfaringer betød, at jeg var i stand til at analysere min forretning og finde ud af, hvad jeg var god til. Efter nogle år genskabte jeg min virksomhed, og i dag laver jeg det, jeg er god til og kan tjene penge på. Jeg satsede på det, jeg kan leve af,” fortæller Ina.

”Folk forstod ikke, at jeg med min uddannelse ville leve af at lave mad, men alt det jeg har lært, før jeg blev selvstændig, har jeg brugt. Jeg kan tilegne mig ny viden på kort tid, jeg kan arbejde med markedsføring, jeg kan analysere og trimme min virksomhed,” forklarer Ina og uddyber: ”Forretningsforståelse er afgørende for at kunne drive en god forretning. Det er ikke nok at være en god kok.”

Ina er lidt af en ”serieiværksætter”, og Grönes Café er faktisk hendes tredje start med ny virksomhed. ”Jeg er blevet skarpere for hver gang, men jeg er også mere forsigtig og ikke så rebelsk som tidligere. Der er ikke så meget hippie over mig længere,” smiler Ina.

Hvad sagde familien til dit valg?

Inas mand var i gang med en kandidatuddannelse, da hun startede som selvstændig. Både han og andre var meget positive, og hun hørte fra mange, at de selv havde drømt om netop det.

For Ina var det en meget personlig rejse, og det var egentlig lidt tilfældigt, at det lige blev denne type virksomhed.

”Man skal have fuld opbakning fra familien i min branche, fordi man er så meget væk. Jeg har valgt at integrere mit privatliv og mit arbejdsliv meget. Mine unger er også ansat og hjælper til i virksomheden,” fortæller Ina, der i perioder arbejder syv dage om ugen.

Er der noget, du ved i dag, du gerne ville have vidst, før du startede?

Ina forklarer, at hun egentlig mener, processen med at starte virksomhed er meget universel, uanset hvilken type virksomhed det drejer sig om.

”Der er nogle trin, som alle skal igennem. Først knokler man måske alene. Så får man sin første medarbejder eller står i overvejelsen, om hvorvidt man vil vækste eller ej. Alle kommer til nogle stadier, hvor der skal træffes beslutninger,” siger Ina.

Ina kunne godt have tænkt sig at kende mere til de processer på forhånd eller måske bare have vidst, at processen er der og er ens for alle. Når man først har forstået, hvordan en virksomhed skabes, og hvilke stadier den skal igennem, så bliver det lettere, forklarer hun.

”Man kan godt føle sig meget usikker og alene,” fortæller Ina og fortsætter: ”Det er en aha-oplevelse, når man finder ud af, at alle iværksættere er igennem den samme proces.”

Ina påpeger også, at man skal være meget opmærksom på, hvad man egentlig ønsker at opnå med sin virksomhed. Vil man ”blot” skabe sig selv et arbejdsliv, eller ønsker man at skabe en stor virksomhed med mange medarbejdere? Det er et svært trin, når man går fra at være sig selv til at få ansatte, og hvis man ikke har tænkt det grundigt igennem, kan man knække halsen på det.

Ina mener også, at mange iværksættere har fået en god idé og er måske rigtigt gode til, hvad de laver. Men de mangler grundlæggende forretningsforståelse.

”Man skal have mange kasketter på - særligt i de første år. Og hvis du for eksempel ikke forstår at motivere dine medarbejdere, er det svært at få tingene til at køre godt nok,” siger Ina.

”Alt det med vækstiværksættere er for meget. Vækst handler ikke nødvendigvis om at få 20 ansatte i sin virksomhed. Vækst kan også handle om at indgå alliancer og være god til at samarbejde med andre virksomheder,” mener Ina.

Er der ting, du ville gøre anderledes i dag?

”Personligt ville jeg ikke have gjort det meget anderledes, bortset fra nogle administrative opgaver, som jeg helt sikkert burde have lagt fra mig. Jeg ville nok sørge for at lade andre ordne de opgaver for mig,” siger Ina.

Den største positive overraskelse ved at være selvstændig?

”Friheden ved at være min egen herre! Jeg er grundlæggende pisseglad hver dag, når jeg går på arbejde. Det er fantastisk at se tingene lykkes og at motivere mine medarbejdere til at synes, det er lige så sjovt som jeg. Det er mit liv det her - ikke bare et arbejde. Det er fuldstændigt mig, der bestemmer, og det trives jeg megagodt med!” fortæller Ina.

Den største negative overraskelse ved at være selvstændig?

”Det sværeste har været, hvis andre forsøgte at få indflydelse og bestemme, hvordan min forretning skulle drives,” fortæller Ina.

Men hun påpeger også, at man skal gøre sig klart, at når man har en lille virksomhed, så skal arbejdet udføres, uanset om medarbejdere er syge osv. Der er kun en til at udføre arbejdet, når det brænder på. Og det er ejeren selv!

”Der er ikke altid råd eller tid til at kalde folk ind på arbejde,” forklarer Ina og fortsætter: ”Engang imellem er rønnebærrene da sure. For eksempel i influenzasæsonen! Så handler det om at bide tænderne sammen og komme igennem det. Men det handler også om at finde de rigtige medarbejdere fra starten.”

”Der er ingen steder at vende sig hen, hvis der er problemer”, fortæller Ina. ”Bagsiden af frihedsmedaljen er, at der i sidste ende kun er dig til at lave arbejdet.”

Hvilke egenskaber kræves der af en iværksætter?

”Jeg synes, det vigtigste er dygtighed til det, man laver. Hvis man ikke er virkeligt dygtig, kan man ikke sælge sit produkt,” mener Ina og uddyber: ”Man skal også være udholdende og have et positivt sind. Man skal være passioneret og professionel. Dertil kommer, at man også skal være stolt af sin virksomhed og skarp på, hvad man står for, og hvilken type virksomhed man driver. Kunderelationer er også vigtige! Og evnen til at være et fyrtårn og turde rage op og stå ved sig selv!”

Nogle gode råd til at andre med overvejelser om at blive selvstændige?

”Man skal gøre op med sig selv, hvad der er den værst tænkelige situation. Hvis man kan overskue konsekvenserne og ærligt sige, at det kan man godt leve med, så skal man nok finde sin vej. Der er jo ingen, der forbyder en at blive kassedame i Netto, hvis tingene ikke kommer så hurtigt i gang som forventet,” siger Ina Gröne.