Rasmus Skov
Vi interviewede Rasmus i 2014 i til den første udgave af Iværksætterhåndbogen.
Intern1 udvikler og rådgiver om webløsninger og driver derudover fire rejseportaler, hvorfra der sælges annoncering. På to af portalerne drives desuden webshops. Rasmus og forretningspartneren Thomas Skou startede virksomheden i 1997 sideløbende med studier og på fuld tid fra 2001.
Intern1 er et anpartsselskab, hvor Rasmus og Thomas hver ejer 50 %. De startede sammen Intern1 som et I/S, men valgte efter et par år at skifte til anpartsselskab, fordi de mente, det signalerede mere seriøsitet. Pudsigt nok oplevede de to efterfølgende, at flere kunder faktisk mente, at et I/S var et stærkere signal end et ApS. Nogle mente, at når man hæfter personligt som i et I/S, signalerer det mere seriøsitet og engagement.
”Der er jo det gamle udtryk med, at ApS står for ”A prøver sgu igen,” fortæller Rasmus.
Forventningsafstemning før virksomhedsstart
Rasmus og hans forretningspartner mødte hinanden allerede på Handelshøjskolen og startede virksomheden sammen som studievirksomhed. Det betyder, at der ikke var ”så meget i klemme”, som Rasmus siger, da de begyndte på projektet. Men de kendte hinanden godt og svingede godt sammen.
”Da vi valgte, at det skulle være på fuld tid, satte vi os ned og skrev forretningsplan sammen,” fortæller Rasmus og fortsætter: ”Vi afdækkede vores roller og funktioner i virksomheden og fik virkelig afstemt forventningerne. Vi fik rådgivning via Center for Virksomhedsudvikling, hvor vi fik noget håndgribeligt at læne os opad i forhold til den proces.”
Rasmus og Thomas har løbende udbygget forretningsplanen og virksomhedens strategi. De har haft tilknyttet et Advisory Board igennem syv år og har derigennem fået sparring omkring strategi og udvikling.
Med hensyn til selve samarbejdet og forventningsafklaringen siger Rasmus: ”Vi har et godt forhold og har aldrig haft samarbejdsproblemer. Men det er vigtigt at få alt nedskrevet, så alle aftaler ligger på skrift. En kontrakt redder ikke noget og er aldrig fyldestgørende. Med alt formuleret ud og nedskrevet, ved man, hvor man står, hvis der opstår problemer.”
Processen med at få ansatte
I skrivende stund er der 17 ansatte og 4 studentermedhjælpere udover Rasmus og Thomas i Intern1. Det har også været en proces og udfordring at vokse og udvide medarbejderstaben. Den samme udfordring som mange andre iværksættere oplever, når virksomheden vokser.
”Vores første ansatte var en elev, som vi senere ansatte. Det gik ret gnidningsløst med overgangen til fast ansættelse. Men da han startede i 2003, var det sådan, at Thomas og jeg selv mødte klokken syv om morgenen og stoppede med at arbejde klokken 23 om aftenen. Vi havde omsætning nok til at finde lønnen til ham, og vi var ude af stand til selv at producere mere. Vi havde simpelthen brug for en, der kunne tage nogle opgaver, for døgnet havde ikke flere timer,” fortæller Rasmus.
Det er blevet lettere og lettere at ansætte efterhånden, og virksomheden har også lettere ved at absorbere nye medarbejdere, når den er blevet større.
”Siden er det vokset organisk med ansættelse op gennem årene. Vi har valgt at bruge professionel hjælp til alle ansættelser, så vi kun er med i den sidste fase,” fortæller Rasmus.
”Der er altid en overvejelse i forhold til at ansætte,” siger Rasmus og fortsætter: ”Man kan spare penge på at gøre det hele selv, og det er svært at ansætte, hvis der ikke er penge til det. Vi har en veldrevet forretning i dag, og naturligvis er det let for os at sige, man bare skal købe hjælp.”
Drives af at kunne inspirere andre
”Det, der driver, er at inspirere andre”, siger Rasmus og fortsætter: ”Jeg havde haft to år på fuld tid som salgschef fra 1999 fra 2001 og gik først rigtigt ind i det at være selvstændig, da både jeg og Thomas gik på fuld tid i 2001.”
Fra starten af var Skisport.dk nerven i virksomheden. Først da Thomas var færdiguddannet i 2001, gik de begge ind i at udvikle virksomheden for alvor. Rasmus overvejede meget, om han skulle tage springet på det tidspunkt, hvor han var i fast job. ”Jeg havde en god løn som salgschef, men jeg følte, at jeg havde opnået så meget på de to år som ansat, at det var på tide at komme videre. Og jeg blev tændt af at lave mit eget og prøve at drive det til noget,” fortæller Rasmus.
Økonomisk udfordring … eller?
Før starten var det mest økonomien, der virkede udfordrende på Rasmus og Thomas. De var jo klar over, at der skulle hives to lønninger hjem. Og deres uddannelse gjorde, at der var mange jobmuligheder for dem. Blandt andet oplevede Thomas, at studiekammerater fik store jobs med høje lønninger. Men de to iværksættere var mere tiltrukket af den vej, de selv kunne præge. De var blot usikre på, om de kunne skabe tilstrækkelig aktivitet og dermed indtjening i virksomheden.
Men efter starten viste det sig at være noget helt andet, der var udfordringen. Nemlig at få skabt tilstrækkelig kapacitet og få kvalificeret arbejdskraft.
”En af de ting, der irriterer mig grænseløst både samfundsmæssigt og virksomhedsmæssigt er, at man ikke kan afskedige en elev,” siger Rasmus og fortsætter: ”Mange iværksættervirksomheder ville være gode til at oplære elever, men hvis man er uheldig at få den forkerte person, så får man problemer.”
Rasmus har haft et problem med en elev, der blev langtidssygemeldt, og hvis sygemelding blev forlænget og forlænget igen og igen. For alle andre funktionærer betyder en sygemelding på 120 dage, at vedkommende kan afskediges. Men det kan man ikke med elever. Dermed kan en virksomhed i princippet risikere at skulle betale løn til en elev i årevis uden nogensinde at se vedkommende på arbejde.
”Det virker uhensigtsmæssigt, og i vores tilfælde var både skole og vi som virksomhed endda enige om, at eleven ikke ville kunne færdiggøre uddannelsen,” fortæller Rasmus og fortsætter: ”Vi endte med en tilfredsstillende løsning, men det kostede mange ressourcer og møder. Det betød også, at vedkommende blev vores fjerde og sidste elev. Vores øvrige tre elever er i dag topudviklere, som vi er meget stolte af at have udlært. Den ene har startet egen virksomhed, og den type elever vil jeg gerne have flere af, blot ikke med den risiko for et dårligt forløb igen. Så jeg mener godt, man kan sige, at reglerne bremser for uddannelse af kvalitetsbevidst arbejdskraft,” siger Rasmus.
Positive og negative overraskelser
Rasmus glæder sig over, at deres ”frygt” for økonomien er blevet modbevist. De to partnere har i dag opnået den økonomiske frihed, de blandt andet ønskede sig af projektet.
”Men den økonomiske frihed har vi fået ved at holde igen og ikke leve over evne,” fortæller Rasmus og fortsætter: ”Vi har aldrig brugt penge, vi ikke har tjent, hverken privat eller i firmaet.” De startede ikke med at låne, og de købte brugte computere for at spare penge.
Rasmus påpeger, at den største negative overraskelse nok har været at finde balancen mellem arbejde og privatliv. ”Den der work-life balance er den største udfordring for mig. Særligt efter jeg har fået barn. Det med at lære at sige fra”, siger Rasmus.
Men det har også været positivt at udvikle virksomheden og få medarbejdere, der er selvledende og arbejder selvstændigt.
De vigtigste egenskaber for en iværksætter og nogle gode råd
”Jeg tror, det vigtigste er gejst, viden, vilje og talent. Og en lillebitte smule held,” siger Rasmus, og så påpeger han igen vigtigheden af at have de rigtige medarbejdere. ”Det er vigtigt at vælge rigtigt, når man sætter et hold,” forklarer Rasmus og fortsætter: ”Mange vælger partneren, fordi vedkommende ligner dem selv, men vi er meget forskellige, og vores kompetencer supplerer hinanden.”
Rasmus henviser også til vigtigheden af at have et godt netværk. ”Netværk er afgørende. Her i virksomheden kan vi stort set tegne et kundetræ og vise, hvorfra vores kunder kommer. Vi kan gå helt tilbage til studietiden og mit job i Ringkøbing. Netværk er alfa og omega,” siger Rasmus.
Og så slutter Rasmus af med endnu et råd om at sikre sig økonomisk. ”Tjen pengene, før du bruger dem. Så bliver det hele meget lettere. Jeg kommer mange steder, hvor folk har investeret i ting, som de mener, de skal bruge. Men pludselig er de nødt til at kæmpe med banken i stedet for at koncentrere sig om at tjene penge! Man må lige spørge sig selv, om man eksempelvis virkelig har brug for nye computere hvert år,” siger Rasmus. Han opfordrer også til, at man bruger sin sunde fornuft og en smule skepsis over for alle de "fantastiske" tilbud og forretningsmuligheder, man kan blive tilbudt, og slutter af med denne kommentar: ”Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det nok også!”